Effektiv træning i et vægttab
CrossFit er blevet en af de mest populære træningsformer i verden, og det er ikke uden grund. Udover at være en sjov og udfordrende træning, er CrossFit også utrolig effektiv, når det kommer til vægttab. I dette blogindlæg vil vi kigge nærmere på, hvorfor CrossFit er så effektivt i forhold til at opnå et vægttab.
Høj intensitet forbrænder kalorier
En af de største fordele ved CrossFit i forhold til vægttab er, at træningsformen er meget intensiv. Intense træninger forbrænder flere kalorier, og sammen med kosten det er nøglen til at tabe sig.
CrossFit-træninger består typisk af en række øvelser, der udføres med høj intensitet, og som kræver en stor mængde energi. Dette fører til en høj kalorieforbrænding under træningen, men også i de efterfølgende timer, da det giver en effektiv “efter forbrænding”.
Muskelmasse øger forbrændingen
En anden måde, CrossFit hjælper med vægttab, er ved at opbygge muskelmasse. Muskelmasse kræver mere energi end fedt, og det betyder, at jo mere muskelmasse du har, jo højere bliver din forbrænding. Ja faktisk forbrænder muskler kalorier mindst 18 gange hurtigere end fedtceller.
CrossFit er en træningsform, der kombinerer styrketræning og konditionstræning, og det betyder, at du både vil opbygge muskelmasse og forbrænde kalorier på samme tid.
Varieret holdtræning øger motivationen
En af de største udfordringer ved at tabe sig, er at holde motivationen over en længere periode.
CrossFit har en fordel, fordi træningsformen er utrolig varieret og udfordrende.
Der er altid nye øvelser at lære, og træningen er forskellig fra gang til gang. Det holder motivationen høj, og de fleste syntes at de forskellige og varierede træninger gør at det altid er sjovt at komme på holdene, og udfordre sig selv.
Endelig er et af de største trækplastre ved CrossFit det sociale fællesskab og sammenholdet.
CrossFit er en træningsform, hvor et stærkt fællesskab er i fokus, og hvor alle er velkomne uanset niveau og erfaring. Det er med til at øge motivationen at du har nogen på holdet der regner med dig, hjælper dig, og støtter dig hele vejen.
Vi ved det virker, vil du prøve det på egen krop?